Konkurrencen er udarbejdet i samarbejde med Kolding Designskole

Det virtuelle postkort

At rejse handler om forbindelser, at skabe nye relationer og pleje eksisterende. I Billund Airport sender vi vores passagerer på 40 Europæiske udenrigsruter, til 50 forskellige charterdestinationer og til 500 destinationer i verden med bare 1 stop. Vi er glade for at kunne forbinde folk til verden, men vi vil gerne skabe bedre forbindelse til vores passagerer efter vi vinker farvel til dem ved take off. Vi synes det kunne være hyggeligt at modtage postkort fra vores passagerer på deres rejse, men det er jo 2012 så vi har lavet postkortet digitalt.

Det er derfor vi har lavet vores boardingkort om til virtuelle postkort og skabt Fold and Win konkurrencen.

Design ud fra lyd og data i Billund Airport

De tre unikke designs bagpå boardingkortene er lavet af Illustration og Grafik studerende på Kolding Designskole. Boardingkort projektet var en design konkurrence bland de studerende og 5 grupper bød ind med meget kunstneriske og forskellige koncepter til Billund Airports boardingkort. Vindergruppen havde lavet et gennemtænkt design med udgangspunkt i lufthavnens rum, befolkning og omgivelser.

Grafikken er skabt ved at tage data fra Billund Airports antal afgange, dækkede distancer og flyhøjde, kombineret med lyden fra fly som letter, passagerer som summer i afgangshallen og piloternes stemmer over flyradioen.

Sound1 Sound2 Sound3

Grafikken blev gennemarbejdet og resultaterne er de 3 boardingkortdesigns, som passagererne får udleveret i lufthavnen.

Bordingcard1 Bordingcard2 Bordingcard3

Vi glæder os til at se på hvilke eksotiske destinationer vores passagers boardingkortfly lander.

Map

Ekstra info fra Billund Airport - Oplevelser på vej

I løbet af 2013 løfter Billund Airport sløret for flere nye digitale oplevelser der giver mulighed for at udforske lufthavnen på en helt anderledes og sjov måde. Der bliver blandt andet mulighed for at tage et digitalt smugkig bag kulisserne. Glæd jer, det gør vi!

Ekstra info om Designskolen Kolding

Designskolen Kolding er en toneangivende kultur- og uddannelsesinstitution med rødderne forankret i den danske kulturarv og ambitioner om at fremme innovation og værditilvækst, baseret på viden, kreativitet og fortælling. Designskolen Kolding er en progressiv og internationalt orienteret designskole, der sætter dansk design på verdenskortet.